Frihåndstegning

Som alle andre børn tegnede jeg meget som lille. Og som alle andre, glemte jeg det igen.

Indtil jeg i 1991 fik PC og kom ind til at arbejde med bl.a. fritidshjemsblad. Da blev det klart, at vi måtte kunne lave vores egne illustrationer (det var før skannere og WWW var opfundet til hvermands-eje!).
Så det blev til mange gode afterner foran skærmen med DrawPerfect 1.0 (der ikke engang kunne lave bezier-kurver) og en stak tegneserier til at blive inspireret af.
Siden suppleret med CorellDraw, Illustrator og papir/tusch og pensel.

Jeg elsker det stadig.

Brugervejledning
Her på siden kan du finde eksempler på:
Malerier
×

Mit første forsøg med acryl-maling. Motivet er en grønlandsk fedtstensfigur.

Pensel og papir

×

Indflyttergave til min største dreng, da han fik egen lejlighed.
Som lille havde han spillet en del Warhammer 40.000 og havde en stor Ultramarine hær.
Så vi blev enige om at give en "Ultramarine" et forsøg, for han ville gerne have et rigtigt billede til væggen. Det blev så godt, at jeg fik et "Det er da OK", hvilket fra ens eget barn er en stor ros.
Maleteknisk var det en spændende opgave at skulle arbejde så meget med blåt, samtidig med, der gerne måtte komme lidt struktur på figuren. Baggrunden blev malet til sidst, og her savnede jeg meget computerens mulighed for at lægge baggrund ind bare på et nyt lag.
Så er det også en social indikator. Når billedet en dag er væk fra væggen, så har han nok fået en kæreste.

Pensel og lærred

×

Indflyttergave til min mndste dreng, da han fik egen lejlighed.
Storebror fik jo (som vi har set) en Ultramarine, og ved den lejlighed aftalte vi, at når tiden kom, så skulle han have en necromancer. Det huskede jeg selvfølgelig (?), så han er også udstyret med "a great conversation piece" på hans væg.
I tilfælde af, at du ikke ved det, så er en Necromancer en ganske uhyggelig fætter, der med sort magi kan mane døde krigere op af jorden til fortsat kamp og andet godt fra "den store tryllebog".

Pensel og lærred

×

Det er ikke nemt at finde på, når ens far og mor har guldbryllup, det er ligesom om de HAR alle de ting, de har brug for.
Samtidig må det også gerne være en lidt personlig ting. Så jeg endte med en hjemmelavet gave (ligesom da man var helt lille :-)), hvilket i dette tilfælde blev en kolibri på plade i en kombination af acryl til baggrund og oliefarve til kolibrien.
Forlægget var en foto i en clip-art bog.

Pensel og plade

×

Malet på kursus for "intuitiv maleteknik", hvor opgaven gik på at finde de former og farver, der beskrev ens følelsestilstand netop på det tidspunkt. Så det er altså et billede af min sjæl søndag den 26. oktober 2003. Vi skulle så forsøge at glemme vores tankemæssige kontrol og ønske om, hvad maleriet skulle ligne og blot følge vores fornemmelser. Til det brug skulle vi så male til musik. Det var en spændende weekend, og der kom virkelig spændende ting frem hos alle kursisterne. Det er første gang, jeg har prøvet at male "frit fra sjælen". Det gik faktisk sådan, at billede voksede frem, som jeg arbejdede med det. Bare for at sætte historien lidt i relief, så er her hvordan sjælen så ud, da projektet startede. Så et eller andet var da blevet forløst i processen.

acryl og lærred

×

Malet med acryl på lærred Året efter gentog jeg successen med et Intuitivt Kursus.
Nu var min situation ændret radikalt. Jeg havde fået nyt job og kæreste, så der var åbenbart ikke behov for de dramatiske før/efter billeder som året forud. Dette første billede skulle så angiveligt forestille "min mandlige sexualitet" det forår. Jeg vil dog gerne acceptere, hvis du har den opfattelse at: "det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det".
Men det blev et ganske udmærket billede. Det har en energi som når man kikker på vand i bevægelse.

acryl og lærred

×

Efter jeg var flyttes sammen med kæresten, gik vi igen til et Intuitivt malerkursus.
Her er jeg helt tilfreds med, hvordan min sjæl ser ud. Det er et fedt billede, og sjovt nok virker det, ligemeget hvordan du vender det.
Man kan se det fra alle 4 vinkler, og det har stadig en spændende effekt.

Pensel og lærred

×

Hvis du mener at kunne kende motivet igen (?), så er det nok rigtigt. Inspirationen kom fra et af billederne, der kommer sammen med en af Windows-versionerne til baggrund for skrivebordet.

Pensel og plade

tilbageknap
Tegning/foto/computer
×

En kollega skulle lave sit eget firma og havde indkøbt et domain med navnet "ressource.man" (fordi han var en ressourcetilførsel til klienten og desuden en mand).
Det vakte jo mindelser om andre superhelte, så i afskedsgave fik han denne hjemmelavede plakat af hans fremtidige rolle i dansk erhvervsliv.
Kompositionen er (selvfølgelig) inspireret af en illustration fra Superman. Så er der lagt en parodieret hoved ind. Og selvfølgelig har Ressource-Man et EURO tegn på sit bælte !

Tusch på papir / indskanning / Photoshop

×

Lavet efter en meget brugt kopi, en kollega havde med denne illustration. Hvor musen dog gør V-tegn og bliver angrebet af en ørn.
Nu til dags vil musen selvfølgelig lave et fuck-tegn og ørnen var jeg ikke glad for, så den lavede jeg om til en ugle. Mest fordi, den kunne jeg finde inspiration til i en af mine lærebøger! - Hvis den kommer til at virke lidt Disney-agtig, så er det ikke et tilfælde. Forfatteren havde arbejdet som animatør på Disney-studierne.
De 2 dyr er tegnet med med blyant på papir og scannet ind og sat sammen i Photoshop som separate lag. Derefter er omridset trukket op i Photoshop og den oprindelige scanning slettet. Farvelægning som rent Photoshop arbejde med blyant, pensel og spray.
Budskabet i illustrationen er stadig fremragende at tage ved lære af.

Tusch på papir / indskanning / Photoshop

×

Hos Azimuth Design fandt jeg dette foto, som jeg erkender, jeg derefter tyvstjal. Jeg kan godt lide Mike James måde at være "uskyldig" men pikant på.
Det kunne jeg så godt tænke mig at lave mit eget "maleri" over.
I Photoshop tegnede jeg omridset op med stregtegning (et arbejde, hvor man bliver rigtig glad for sin tegneplade !!!. Derefter blev de forskellige områder farvelagt og effekter sprøjtet på med elektronisk spraygun. Opmærksomheden vil jeg gerne henlede til kniplingerne. De står med fast hvid kant, medens stoffet er transparent og mønsteret rent faktisk er gennemsigtigt. Det gav en spændende "lethed" til billedet.

Programflade: Photoshop

×

Et bestillingsarbejde fra en kollega.
Turen skulle gå til Mallorca, og man ville gerne have lavet en T-shirt til rejseselskabet. Arbejdstitlen skulle være " Bjørnebanden", så motivet skulle være en teddy-bjørn, der drikker øl. Da Teddy jo er på ferie, så fik den også en klassisk bøllehat på hovedet.
Øllet burde jo boble, så den farve fik et boble-filter med Eye-Candy.

Programflade: Tusch og papir / indskanning / Photoshop

×

Illustrationer til folderen “Det hurtige opslag”, der viser, hvordan eLPc e-handel, Opticon scannerpen og det nye katalog understøtter hinanden.

Programflade: Papir og tusch

×

Illustrationer til Forældreforeningens bankospil. Brugt til opslag for priser på kaffe og kager.

Programflade: Papir og tusch

×

Illustrationer til Forældreforeningens bankospil. Brugt til illustrationer af præmier i den udsendte folder.

Programflade: Papir og tusch

×

Maskot til “sømgnaver boret”, der kunne bore igennem gamle søm, uden at tage skade.
Starter som tynd streg. Stregen gøres mere dynamisk for endelig at få gråtoner på.

Programflade: Papir og tusch

×

Forsideillustration til "velkommen til SingleClub".
Skal vise mangfoldigheden i medlemsskaren.

Programflade: Tusch / skanning

×

30 x 60 armatur med indirekte lys og perforeret afdækning af lyskilde tager et forfriskende bad med KC Clean, så det bliver dejlig rent.
Til brug på et datablad for vedligeholdelse, der kom til at se sådan ud:

Programflade: Tusch / skanning / Photoshop

Computer
×

En dramatisk model bygget over en tegning af Frank Franzetta. Tegnet med "fri-mus" i DrawPerfect omkring 1994 og siden farvelagt i CorellDraw (da DrawPerfect alligevel blev for primitiv. Programmet var ren VGA og kunne kun 16 farver).

Programflade: DrawPerfect / CorellDraw

×

Med børn i skole- og børnehavealderen kunne nam altid bruge en batgirl.
Oplægget var en forside fra et tegneserieblad Tegnet med "fri-mus" i DrawPerfect omkring 1994 og siden farvelagt i CorellDraw (da DrawPerfect alligevel blev for primitiv. Programmet var ren VGA og kunne kun 16 farver).

Programflade: DrawPerfect

×

Man kan også få brug for en hyggelig illustration. Rosen var også gemt som separat tegning, hvis man en dag stod og havde brug for en blomst.
Oplægget kom fra tegneseriealbums med "Oliver & Co Tegnet med "fri-mus" i DrawPerfect omkring 1994 og siden farvelagt i CorellDraw (da DrawPerfect alligevel blev for primitiv. Programmet var ren VGA og kunne kun 16 farver).

Programflade: DrawPerfect

×

Illustrationer af Opticon pennen, der kan læse stregkoder til e-handel.
Tegnet i CorellDraw efter den faktiske pen, der "lå model" på skrivebordet.

Programflade: CorellDraw

×

Computermaleri af det menneslige hår til brug på hjemmeside, powerpoint og brochurer

Programflade: Photoshop

×

Computermaleri af det menneslige hår til brug i video om hårfjerning.
Naturligvis også genbrugt i powerpoint og brochurer senere (når vi nu alligevel har illustrationen.

Programflade: Photoshop

×

Logo til en kollega, der praktiserede Reiko Healing.
Inspireret og stiliseret efter Leonardo da Vinci og bygget over ordspillet mellem ”hele dig” som ”healing” og ”hele dig” som ”hele din krop.”

Programflade: CorellDraw

×

Computergrafik beregnet til vidoe brug. Filmen stoppes og billedet forvandler sig til en tegning.

Dette billed sløres ned og oven på kommer et nyt billede, lagt I videoen som en PSD fil, hvor de forskellige elementer kan animeres.
Det færdige resultat kan du se i videoen her på ”video” siden.

Programflade: Photoshop

×

I mangel af en stregtegning fra leverandøren, så lavede vi da bare vores egen.

Programflade: CorellDraw

×

Illustration af laserbehandling af åreknuder i en blodåre.
Tegnet i Photoshop med diverse filtre og ”blur” over venen og lagt på et stock-foto af et ben, for at beholde fokus på ”de smukke ben”.

Programflade: Photoshop

×

Illustration af hudens reaktion på laserbehandling.
Brugt bl.a. som animering i resurfacing video.

Programflade: Photoshop

×

Brugt i Forældreforeningen på Nørregårdsskolen hæfte til det årlige andespil.
En kombination af indskannet bankoplade og illustration i CorellDraw.

Programflade: CorellDraw / skanning

×

Monteringsvejledning til CS2300 udstyr til brug i katalog.
Tegnet direkte på computer efter blyantskitse fra produktchef.

Programflade: CorellDraw

×

Forestil dig en verden uden digitalkamera, truetype fonte, skanner og clipart. - samt "ingen penge".
Men alligevel er opgaven: Hvordan illustrerer vi vores nye serie af digitale produkter?
Jeg tegner en åben kasse, og ud af den kommer vores nye produkter. Tegnestuen leverer frontplade illustrationer, og vi tegner så kabinetter på og arrangere dem i en bunke.
Til lejligheden opfinder vi så også vores egen "digitale font" til kassen.
Det svarer "ja" til direktørens favoritspørgsmål: "løser det opgaven?"

Programflade: DrawPerfect

×

Stregtegning til montagevejledning.
Sådan monterer du en vægarm og LED projektør.

Programflade: CorellDraw

akvarel
×

Tegnet i frihånd efter model af en legetøjsridder fra 60'erne. Derefter trukket op med akvarelpensel i sort og farvelagt med akvarelfarver. - Især forkortningen af lansen mod beskueren kom til at fungere godt.
PS - Netop de gamle Swoppet riddere har åbenbart en varm plads i os gamle drenges hjerter. En dag på nettet fandt jeg det mest fantastiske site bygget op omkring netop dette legetøj, så hvis du har tiden til det, så er her en mulighed for en tur tilbage til dengang, legetøj godt måtte være kvalitet.

vandfarve / papir

swoppet knights

×

Tegnet i frihånd efter model af en legetøjsridder fra 60'erne. Derefter trukket op med akvarelpensel i sort og farvelagt med akvarelfarver.

vandfarve / papir

×

Tegnet i frihånd efter model af en legetøjssoldat i skala 1:32 fra Airfix. Derefter trukket op med akvarelpensel i sort og farvelagt med akvarelfarver.

vandfarve / papir

×

Tegnet i frihånd efter model af en legetøjsfigur i skala 1:32 fra Airfix. Derefter trukket op med akvarelpensel i sort og struktur lagt på med blyant.

vandfarve / blyant / papir

×

Tegnet og malet i frihånd efter foto.

vandfarve / papir

×

Tegnet og malet "efter model".

vandfarve / papir

×

Tegnet og malet "efter model".

vandfarve / papir

×

Landskab i Arizona efter billed i en bog.

vandfarve / papir

Blyant
×

"Drengestreger" fra 1965.
Jeg var helt vild med "Det Vilde Westen", som det klart fremgår her.
Man må på en eller anden måde beundre mig for, at jeg er gået dybt ind i detaljen og tegningen er gjort helt færdig og farvelagt.
Begejstringen for billedfortælling ligger dybt i min DNA

blyant / farveblyant / papir

×

Tegning fra et aftenskolekursus, hvor læreren prøvede at lære mig "at tegne er at se", det begynder at give mening for mig efterhånden.

Papir / blyant

×

Vi tegnede også efter statiske modeller, for der var ikke råd til croquis modeller hver uge.

papir / blyant

×

Brugt af Brøndby-Listen ved kommunalvalget 1997.
Den illustrerer kommunens behov for at supplere de mange sociale boligblokke (f.eks. Brøndby Strand) med noget parcelhusbyggeri.

Papir / tusch / indskannet til tryk